Hvad er Worksome?

Worksome er en platform, der giver virksomheder mulighed for nemt at finde og hyre specialister på fleksible vilkår.
Worksome er platformen for fremtidens fleksible arbejdsmarked - Virksomheder finder de højtuddannede og specialiserede kompetencer, de skal bruge på freelance basis, og specialister indretter deres eget effektive, fleksible og godt betalte arbejdsliv ud fra deres behov og kompetencer.
Worksome har lokale freelancere i Danmark, hvilket gør det muligt at finde den rette specialist eller det rette job, tæt på dig.

Hvilke typer job og opgaver findes der på Worksome?

På Worksome findes der både omfattende og længerevarende job, og kortere, simple opgaver og job. Fælles for alle opgaver og job er, at de er videnstunge og kræver højt kvalificerede personer til at løse dem.

Hvilke faggrupper dækker Worksome?

Worksome favner alle højtuddannede inden for de videnstunge og kreative fag. På Worksome kan du således finde alt fra IT udviklere, app udviklere, online marketing specialister, designere og fotografer til ingeniører, jurister og interim ledere.

Hvordan virker Worksome?                                                             

Worksome for virksomheder:

Worksome giver virksomheder mulighed at finde og hyre de bedste freelance-konsulenter og projektansatte i Danmark med fuld transparens, ratings af tidligere fuldført arbejde og til en fair pris, som er uafhængig af dyre mellemled. Worksome er for onsite medarbejdere, fordi vi ved, hvor essentielt det er for innovative virksomheder at kunne samle et team fysisk.

For virksomheder virker Worksome ved, at I opretter en virksomhedsprofil. Herefter kan I poste job eller en konkret opgave. I kan selv give et bud på timepris eller honorar for opgaven og de freelancere, som måtte byde på opgaven kan frit vælge om de vil godtage jeres pris eller komme med deres eget bud.  

I kan også selv søge blandt vores freelancere og invitere relevante profiler til at søge jeres job. I kan offentliggøre en opgave, så den er synlig for alle på platformen, eller I kan vælge at holde opgaven skjult, så kun de freelancere I inviterer til at byde på opgaven, kan se den. Alle freelancere som tager et job via Worksome har eget CVR-nr. Når I skal betale freelanceren, modtager I derfor blot en faktura fra Worksome, og slipper for administrativt besvær.
                    

Worksome for freelancere

Worksome giver freelancere med eget CVR nr. mulighed for at finde opgaver og job med fuld transparens, hvad angår pris, vilkår og kontaktinfo.
Platformen virker ved, at du opretter en profil med en beskrivelse af dine kompetencer, erfaring, samt hvilke typer opgaver og job, du gerne vil arbejde med.
Baseret på informationer angivet på din profil, modtager du en notifikation, når der kommer job ind, der matcher dine kompetencer. Du kan frit byde på job og opgaver, som bliver foreslået til dig eller som du selv finder relevante, ved at afgive et bud i form af timepris eller fast honorar. Ved at afgive et bud kommer du i direkte dialog med virksomheden bag jobbet, så I kan forhandle jer frem til en aftale.
                       

Hvad koster det?

Det er gratis at oprette sig og søge blandt job, opgaver og freelancere. Det er også gratis at indgå dialog med en virksomhed eller freelancer og eksempelvis aftale vilkår og rammer for en bestemt opgave. Worksome tager et mindre fee på kun 4% ved betaling af en fuldført opgave.      
                                 

Did this answer your question?